Nyheder

18. august 2017

Europas største campingmesse

CARAVANSALON DÜSSELDORF 26/8 - 3/9-2017
Vi kan klart anbefale at besøge Campingmessen, Caravan Salon Düsseldorf. Her kan du se alle de nye 2018 modeller indenfor stort set alle fabrikater autocampere i Europa. Der er et rigt udvalg af alt tænkeligt udstyr til din autocamper og masser af inspiration til nye oplvelser. Udbuddet er næsten helt overvældende, og vi anbefaler at du sætter minimum 2 dage af til at besøge messen. 


DanCamper på campingmessen


Anette og Jens Erik er på messen fra lørdag d. 26/8 til tirsdag d. 29/8. Vi kan træffes på mobil 0045 2075 5793 (Anette) og 0045 2075 5791 (Jens Erik)

Vi glæder os til at vise dig Carthago, Chausson og Malibu's flotte nye 2018 modeller.

Overvejer du at købe ny autocamper, har du på messen alle muligheder for at sammenligne de forskellige fabrikater og indretninger og vælge den optimale løsning til din familie. Vi vil med glæde vejlede dig og komme med forslag - kontakt os allerede nu eller når du er på messen og aftal et møde.

 

Caravanpladsen ved Düsseldorf campingmessen 

Har du selv autocamper eller campingvogn, er der mulighed for at overnatte på messens camperplads. Her er ca. 3.000 pladser, som især benyttes af autocamperkørere. Det er i sig selv en oplevelse at gå en tur på pladsen og se de hundredevis af vidt forskellige autocampere, store og små, nye og gamle, flotte og godt brugte mellem hinanden.


Camperpladsen i Düsseldorf. 

Det er som en hel autocamperby med fællesfaciliteter i form af tømmeplads, affaldscontainere, baderum og toiletter i skurvogne midt på pladsen, en kiosk hvor man bl.a. kan købe morgenbrød og selvfølgelig et øltelt, hvor man kan mødes med andre autocamperfolk. Det er altsammen organiseret med tysk grundighed og fungerer perfekt. 

Der går hele dagen gratis shutlebusser ind til selve messeområdet. Om aftenen kører busserne helt ind til centrum af den gamle bydel i Düsseldorf. Her er der en mangfoldighed af hyggelige spisesteder.  Selvfølgelig kan man også tage bussen hjem til camperpladsen sidst på aftenen, og man behøver derfor ikke tænke på at skulle køre selv eller betale for taxa.
Der er mulighed for at reservere Stellplatz og købe billetter til messen på deres hjemmeside her.


DanCamper morgenmøde


Birte, Jan, Jens Erik og Anette diskuterer hvilke autocampere, der skal købes ind til 
udstillingen og næste års danske campingmesser.