Nyheder

1. januar 2016

Carthago nyheder 2016

Vi har været til årets præsentation af 2016 nyheder hos Carthago i Aulendorf og selvfølgelig også på rundvisning i produktionen igen.
Vi har været til årets præsentation af 2016 nyheder hos Carthago i Aulendorf og selvfølgelig også på rundvisning i produktionen igen. Hos Carthago har de en stor autocamperplads med el-standere og morgenbrødsservice. Vi kan bestemt anbefale et besøg, hvis vejen falder forbi. Husk på forhånd at booke plads på en rundvisning på Carthagos hjemmeside. Det koster 5 Euro pr. person - (pengene går til velgørenhed).

Du kan se en lille film med den fikse van, Malibu 640 LE og den helintegrerede Carthago c-tourer I 142 QB.

Carthago c-Tourer, som er den mest populære model i Danmark, har fået et mindre "facelift" bl.a. med en højere frontrude og dermed endnu bedre udsyn. 


Billede 1: Carthago c-tourer har fået en mindre "facelift" i 2016  
Billede 2: Carthago c-tourer 2015
 

Vi forventer, at der når at komme en ny indretning inden den store messe i Düsseldorf i august. Vi har allerede set prototypen - en c-tourer I 144 med en Queensbed, som kan skubbes tilbage mod bagenden i dagtimerne, og dermed give god plads til omklædning, separat brusebad og toilet.

Carthago c-tourer I 144 - ny 2016 model



I 2016 er det Carthago chic e-line, der har fået helt ny og meget flot front og hæk. Fronten ligner meget chic c-lines nye front, som blev lanceret i år. Du kan se en lille film her med carthago chic c-line 58 XL med queensbed.


Carthago chic e-line har fået ny front i 2016


Carthago chic e-line har fået en meget flot ny bagende i 2016 

Compactline har fået nye højtplacerede sidespejle - ellers ingen ændringer.

Carthago har i 2016 valgt ikke at producere den helt store LINER DE LUX, og i stedet fokusere på de, uden for Danmark, meget populære chic e-line, chic s-plus og Highliner

MALIBU serien bliver udvidet til at omfatte både kassevognsmodeller, delintegrerede og helintegrerede autocampere. Vi har allerede bestilt kassevogne hjem til levering i efteråret. De øvrige modeller forventes først frigivet til det nordiske marked næste år.



Malibu 600 DB 2 low