Nyheder

Se andre nyheder +
19. marts 2020

Corona Virus - forholdsregler hos DanCamper

Vi passer på vores folk - og dig. Søndagslukket indtil videre
Vi har selvfølgelig fulgt med i de forholdsregler, regeringen har taget i forsøget på at bremse Coronavirus sprednig i Danmark, og vi vil også tage hensyn til situationen her hos DanCamper.

Om søndagen har vi normalt mange gæster. Det går ikke nu, derfor holder vi lukket de næste søndage i udstillingen. Der er dog mulighed for at træffe individuel aftale med Birte, hvis du gerne vil kigge på en autocamper netop en søndag. Birte har direkte tlf. Nr. 2075 5794.
 
Vi har åbent i udstillingen på hverdage, hvor der normalt kun kommer få gæster. 
Vi holder selvfølgelig behørigt afstand til vores gæster - og har håndsprit klar.

Hvad angår værkstedet, har vi besluttet at udskyde alle ikke akutte opgaver på kundebiler. 
Vi tager således ikke kundebiler ind uden forudgående aftale, og vores værkstedsfolk går ikke med ud i kundebiler sammen med kunder.
Skal der i nødstilfælde laves en aftale, skal kundebilen indleveres minimum 3 dage før vi skal arbejde på den. 

Dette gælder foreløbigt frem til 14. april, medmindre det skulle blive nødvendigt at stramme yderligere.

Det er selvfølgelig muligt at udskyde allerede indgåede aftaler på værkstedet - ring i så fald på 2075 5797 og aftal nærmere.