Nyheder

2. februar 2019

DanCamper på messe i Herning

Mød os på "Ferie For Alle", Skandinaviens største Camping og fritidsmesse i Herning.
Drømmer du om at eje din egen autocamper, overvejer du at skifte til en anden model, eller har du bare lyst til lidt inspiration til en rejse i autocamper?
I alle tilfælde er der masser af inspiration at hente på messen, "Ferie for Alle" i Herning.
Vær opmærksom på, at vi holder lukket i Horsens alle tre messedage.
Vær også opmærksom på, at vi allerede en uge før messen åbner, flytter udstillingsautocamperne fra Horsens til Herning - så ring gerne i forvejen og forhør nærmere, hvis du planlægger at kigge på én af vores nye autocampere i Horsens i ugen op til messen.

Vi deltager med det hidtil største antal autocampere på vores til dato største messestand. Rammerne er i orden. Vi er klar med en flot messestand, masser af flotte nye autocampere og alle vores engagerede, dygtige medarbejdere til at vise dig rundt og besvare spørgsmål.

Vi præsenterer nye 2019 model autocampere fra Carthago, Chausson og Westfalia.

I år har vi et stort og varieret udvalg af små fikse campervans fra alle de tre producenter.
Der er Chausson TWist og Carthago Van i flere indretninger og hele 6 forskellige vans fra Westfalia: Sven Hedin, Columbus, Ammundsen, Jules Vernes, Kepler Six og Kepler Sixty.

Chausson er desuden repræsenteret med mange fine og velindrettede, delintegrerede autocampere - for eksempel Chausson Titanium 640, som netop har vundet en Europæsisk Pris, "Den bedste planløsning 2019" på messen i CMT i Stuttgart.

Vi præsenterer tre forskellige helintegrerede autocampere, den smukke slanke Carthago Compactline,  den mest solgte Carthago i Danmark, flotte Carthago C-Tourer og den lidt større, elegante Carthago Chic E-Line og selvfølgelig flere af de smukke Carthago Van modeller. 

Messen finder sted i dagene 22. - 24. februar. Fredag og lørdag er der åbent 10 - 18 og søndag 10 - 17.
Det er muligt at bokke plads til at overnatte i sin egen autocamper eller campingvogn direkete ved messeområdet. Man kan købe billet både til selve messen og til camperpladsen på messens hjemmeside. 

Foretrækker du at kigge på vores autocampere i fred og ro i vores udstilling i Horsens, gør vi allerede nu opmærksom på vores Åbent Hus arrangementer de to første weekends i marts.
Vi vender tilbage med invitation til Åbent hus lidt senere.