Gastest

Dato: 01- 06- 2022

Det er dit ansvar, at gasudstyret i din vogn er i orden!

Havde du været tysker, skulle du have foretaget en lovpligtig gastest hvert andet år. Sådan er det ikke i Danmark. Her er ingen lovkrav om hvor ofte du skal have foretaget gastest, men det er dit ansvar at gasudstyret i din autocamper er i orden!

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler at du får foretaget en gastest på din private autocamper mindst hvert andet år.

Anvendes autocaperen til udlejning gælder andre regler. De skal i så fald tjekkes hvert år.

En gastest er omfattende. Den omfatter blandt andet tætheds- og kuliltemåling af udstyret, en funktionskontrol samt et generelt vedligeholdelsestjek af gasudstyret. Installatøren skal udfylde en installations- og servicerapport under testen, og du har som ejer krav på at få en kopi af rapporten. Hermed har du overblik over, hvad der er blevet kontrolleret, og om der er behov for udbedringer. Du kan også bruge rapporten som dokumentation over for forsikringen, hvis der sker en ulykke, eller hvis autocamperen skal sælges.

Brug kun godkendte virksomheder

DanCamper er godkendt kompetent virksomhed inden for "F-Gas Camping", og vi foretager gastests på autocampere på vores store moderne værksted på Vegavej 8 i Horsens . Ring gerne og forhør nærmere.
Du kan finde en godkendt kompetent virksomhed i nærheden af dig på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside under "Find din Håndværker"

Gasflasker til påfyldning

Vær opmærksom på, at det ikke er lovligt at påfylde gas på en "almindelig" gasflaske.
DanCamper tilbyder nu at montere CE-godkendte fyldeflasker til påfyldning i din autocamper.