Udskiftning i ejerkredsen i DanCamper A/S

Dato: 02- 01- 2021

1. januar 2021 træder Frank og Ane Elkjær ind som nye medejere i DanCamper.

De overtager Anette og Jens Eriks aktier. Birte Friis beholder sin aktieandel.

Anette og Jens Erik vil fortsat være tilknyttet salgsafdelingen, men på nedsat tid.

Frank er i forvejen indehaver af Frank Elkjær Biler i Hedensted, som han driver sammen med sin søn.
Frank Elkjær Biler har et autoriseret FIAT værksted, og har i flere år taget sig af reparation, service og klargøring af bildelen på mange autocampere fra DanCamper.

Franks hustru, Ane har allerede siden oktober arbejdet i salgsafdelingen i DanCamper. Ane kommer fra et job som folkeskolelærer, men er allerede faldet godt til og er virkelig glad for sit nye arbejde. Begge holder meget af autocamperlivet i både weekender og ferier.

Frank og Ane vil, sammen med Birte og de øvrige medarbejdere, deltage i den daglige drift i DanCamper.

Anette og Jens Erik har gennem nogen tid ønsket sig mere tid til familien – og til flere autocamperture både i Danmark, og forhåbentlig snart igen, til det øvrige Europa
læs mere her.

 

Det skal selvfølgelig fejres

Det er planen at invitere kunder og venner af huset til en lille reception til foråret. Til den tid er der forhåbentlig kommet mere styr på Covid 19 pandemien i Danmark.
– mere herom senere.

 

Foto: Ane Elkjær, Frank Elkær og Birte Friis

Foto: Ane Elkjær, Frank Elkær og Birte Friis